UDEN SKAM

DEN SANDE DANSKE GANGSTERSAGA 1909-1945

Natsværmerne - Uden Skam 2

Anden del af Jim Lyngvilds vilde familiehistorie tager dig med til København på kanten til de brølende 1920'ere.

Der er gået to år, siden Angelica kom ud af fængslet, men dommen klæber stadig til hende, og hun har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Anderledes er det gået hendes bror Martin, der efter sin dom er blevet gift. Hans problem er, at han keder sig. Da han får mulighed for at tjene penge på forfalskede pas, griber han den, men pludselig griber “forretningen” om sig.

Det Geniale Kup - Uden Skam 1

Familien Hansen lever på alle måder et liv langt ud over det sædvanlige. Vi møder dem i København i 1909, lige forinden Folkebanken krakker, og faren Julius mister alle familiens penge. Men for familien Hansen er der altid en løsning, og den driftige mor, Emilie, lejer et butikslokale, hvor hun sælger tyvekoster til købelystne københavnere. Familiens hjemmeboende børn, den 21-årige Martin, 17-årige Angelica og 15-årige Louis bliver inddraget i de mange skamløse svindelnumre, der skal få familien på fode igen, og da Martin udtænker sit livs kup, må alle hjælpe til og gøre det, som er bedst for familien.

Efter idé af Jim Lyngvild.

Familien bliver vækket til live med Ai

af Jim Lyngvild

Hvordan ville Angelica og resten af familien Hansen se ud, hvis de var blevet stylet af deres efterkommer Jim Lyngvild?

Dyk ned i Jims fascinerende billeder af familien skabt ved hjælp af originale fotos og kunstig intelligens.